COVID-19: VI PASSER STADIG PÅ DIG

Danmark og verden har det meste af året været begrænset og underlagt restriktioner grundet Covid-19.

Vi passer stadig på dig – men også på os selv! Derfor giver den stadige smittespredning anledning til, at Nordvestjyllands Brandvæsen løbende vurderer situationen, hvilket kan have betydning for ikke akutte opgaver i relation til borgere, virksomheder og samarbejdspartnere.

I vores vurdering tager vi udgangspunkt i retningslinjer og tiltag i de fire ejerkommuner. Aktuelt betyder dette, at der lige nu ikke foretages brandsyn på plejecentre og øvrige institutioner hvor der bor særligt udsatte borgere.

Øvrige brandsyn gennemføres fortsat med de sikkerhedsforanstaltninger som foreskrives.

Medarbejdere i administrationen er hjemsendt, men løser stadig samme opgaver som før. Her på siden finder du kontaktinformationer hvis du har brug for at få fat på os.

Pas på jer selv og hinanden og husk, at vi som altid er klar til brand og redningsopgaver, hvis du får brug for os og ringer 1-1-2!