Brandsikker sankthans
Sankthans er almindeligvis en travl aften for brandvæsenet. Følg nogle enkle råd, så undgår du, at brandfolkene afbryder festen.
Brandvæsenet rykker ud til flere end dobbelt så mange 1-1-2 udkald sankthansaften som på en normal aften og nat. Du kan reducere risikoen for, at bål bliver til brand ved at overholde de anbefalede sikkerhedsafstande og følge fem gode råd om brandsikkerhed:
Sankthans aften den 23.juni må du tænde sankthansbål på din egen grund uden at søge særlig tilladelse. Planlægger du at tænde sankthansbål på offentlige arealer, bør du undersøge reglerne i dit område. Mange steder kræver det tilladelse at afholde sankthansfesten på kommunens områder.
Sankthansbål må kun afbrændes den 23. juni. På alle andre tidspunkter af året betragtes det som afbrænding af haveaffald, hvor der normalt gælder andre regler og begrænsninger. Tjek hos din kommune for nærmere oplysninger. Reglerne, der beskriver brug af åben ild, er beskrevet i afbrændingsbekendtgørelsen.
Vi ønsker alle en glædelig sankthans