Midlertidig overnatning

Midlertidig overnatning i skoler, børnehaver og lignende skal anmeldes til Nordvestjyllands Brandvæsen.
Virksomheder, som ikke er indrettet til hotel m.v. kan anvendes til midlertidig overnatning i op til 5 døgn af gangen efter tilladelse af Nordvestjyllands Brandvæsen. Tilladelsen skal indhentes til hvert enkelt overnatningssted, og selve overnatningen skal anmeldes til Nordvestjyllands Brandvæsen senest 1 uge før.

– I hvert soverum skal der opsættes en røgalarm. Desuden skal der være tydelige opslag med forbud mod rygning

– I overnatningslokaler med tilhørende flugtveje skal der anbringes håndsprøjtebatterier eller trykvandslukkere efter brandvæsenets nærmere bestemmelser

– I lokaler på 75 m2 eller større skal der være mindst 2 af hinanden uafhængige flugtveje helt til terræn i det fri. Udgangene skal være placeret i eller umiddelbart ved lokalets modstående ender. Overnatning skal ske efter en belægningsplan godkendt af brandvæsenet, således at det sikres, at de fornødne friarealer til flugtveje og redningsåbninger ikke spærres af f.eks. sovepladser, inventar og bagage

– I lokaler på mindre end 75 m2 skal der fra adgangsdøren være flugtveje i 2 modstående retninger med en afstand af højst 25 m til nærmeste udgang (dør til terræn i det fri eller til trapperum). Underkanten af redningsåbninger i sådanne lokaler må ikke være beliggende mere end 2 m over terræn. Lokaler uden dør til det fri skal være forsynet med redningsåbninger, der efter brandvæsenets vurdering er egnet til personredning. For hver påbegyndt 10 sovepladser, skal der findes en sådan godkendt redningsåbning

– I bygninger, der indrettes med sovepladser til 150 personer eller flere, skal der være fast vågen vagt, som skal foretage runderinger efter brandvæsenets nærmere bestemmelse. I andre tilfælde kan brandvæsenet kræve en vagtordning etableret, såfremt det skønnes nødvendigt ud fra en sikkerhedsmæssig vurdering

Ansøgning for midlertidig overnatning: